Manus Albino er en serie tankevækkende kriminalromaner, der tager udgangspunkt i den ulmende uro, der truer med at ødelægge Danmark.
Bøgernes omdrejningspunkt er den superintelligente milliardærsøn, Sebastian de la Cour, der med al magt ønsker at nedbryde det samfund, han hader.
Han skyer ingen midler og anvender terrorangreb og mord for at opnå sit mål. Medierne bliver hans villige redskaber, mens han puster til ilden af fremmedhad, intolerance samt politiske og sociale forskelle.
De tre første bind i serien var en selvstændig trilogi, der tegner et grumt billede af et Danmark med store sociale spændinger.
Serien er et indspark i debatten om vores fælles fremtid, hvor sociale skel og radikalisering trækker fronterne op mellem ekstreme miljøer på både den højre og venstre side af det politiske landskab.
Bøgerne udfordrer ikke blot demokratiets grundtanke og retsstatens fundament, men stiller spørgsmålet om ét enkelt menneske kan tvinge et helt samfund i knæ.
Breivik-sagen
Anmeldere, læsere og medier fandt det tankevækkende, at hovedpersonen på mange måder minder om Anders Behring Breivik. Trilogien er skrevet før den ulykkelige hændelse på Utøya, og to kapitler i trilogiens sidste bind blev skrevet om og delvist slettet fordi der var direkte hændelser, der mindede for meget om den forfærdelige massakre.
”Vi var som alle andre chokerede over bombningen i Oslo og massakren på Utøya i juli 2011. Dengang havde vi netop udgivet bind to af trilogien, og flere af vores læsere kom efterfølgende hen til os og gav udtryk for, hvor meget vores hovedperson minder om Anders Behring Breivik. Men da vi begyndte persontegningen af Sebastian de la Cour tilbage i december 2009, havde vi naturligvis ingen anelse om, at virkeligheden ville komme så tæt på,” siger Søren Ellemose.
Hvad var jeres mål med serien?
“Vi er ikke politiske forfattere, der bekender os til den ene eller anden ideologi eller politiske ståsted. Vi beskriver de ting, som vi mener er samfundets ubalancer, det være sig sociale, kulturelle, religiøse eller økonomiske ubalancer. Vi havde noget på hjerte, og kunne også have blandet os i debatten med læsebreve eller blogindlæg, men vi valgte kriminalgenren for serien.“