Skriv efter 4P modellen

Der findes utallige skrivemodeller, og mange forfattere udvikler deres egne modeller og systemer til at skrive.

Forud for skriveopgaven med vores krimiserie om Manus Albino greb vi tingene systematisk an.

Vi overvejede, hvordan vi kunne skabe den bedst mulige kriminalhistorie.

Vi var hurtige enige om, at vi gerne ville lade os inspirere af de store mestre før os.

Hvad havde de gjort, og hvordan havde de skrevet?

Simpel skrivemodel

Ud fra det lavede vi vores egen skrivemodel for kriminalromanen.

Det skulle være nogle simple, men brugbare byggesten, som let kunne anvise os de overordnede rammer for denne særlige skriveproces, som en kriminalroman eller thriller forudsætter.

Af mnemotekniske årsager fandt vi frem til 4P-modellen: Plot, Plausibilitet, Persongalleri og Paratviden.

Plottet

Vi ville gerne skabe et læsværdigt plot.

Det er hele grundtanken med modellen.

Plottet skal grundlæggende være godt og elementært spændende, så læseren engagerer sig i bogen og dens handling.

Læserne skal føle med personerne, så det gør ondt, når de er kede af det, og de glædes, når det går deres favorit godt.

Plausibilitet

Når man forsøger at skrive en skønlitterær men realistisk fortælling om terror i Danmark, giver det ikke meget mening, hvis der pludselig flyver superhelte rundt i Københavns gader.

Handlingen skulle gerne kunne foregå i virkeligheden. I en kriminalroman må fortællingen gerne være fantastisk spændende, men den skal samtidig være realistisk.

Plausibilitet blev derfor det næste nøgleord for os.

Vi foretog en grundig research om fortællingens elementer, og derfor kan de enkelte elementer rent faktisk lade sig gøre.

Det sikrer lige præcis, at historien får en plausibilitet over sig.

At man som læser tænker: ja, det kunne faktisk godt lade sig gøre.

Flere gange er nogle af de ting og samfundsmæssige tendenser vi beskriver i bogen, også sket efterfølgende. Så ja, sommetider kommer virkelighedens verden alt for tæt på vores bøger.

Persongalleriet

Persongalleriet blev det tredje nøgleord for os.

Hvilke personer skal overhovedet med i fortællingen?

Personerne i bøger skal gerne fremstå skarpt og vedkommende.

Alt for mange bifigurer ville fjerne opmærksomhed fra historien, og hovedpersonernes karakterer skulle opbygges, så deres handlinger blev realistiske og forståelige.

Et spændende og vedkommende persongalleri er afgørende for næsten alle typer af fortællinger, og det gælder bestemt også for kriminalgenren.

Vi arbejder selv længe med de enkelte figurer, og vi forsøgte at skabe personer, der som brikker i et skakspil havde hver deres rolle at spille.

En bonde har nok umiddelbart mindre værdi end en springer og løber, men alle brikker skal være relevante og skal kunne bidrage med noget til den overordnede fortælling.

I takt med at serien voksede til fem bind, udvidede persongalleriet sig også stærkt. Vi har mere end 200 navngivne personer, som optræder i større eller mindre roller i bøgerne.

Paratviden

Endelig blev Paratviden en vigtig ingrediens i vores skrivefase.

Mange krimier og andre romaner rummer forfatternes egne interesser om alt fra leverpostejmadder til astrofysik.

Vores ”paratviden” blev madopskrifter, da vi udstyrede en af hovedpersoner med en udpræget forkærlighed for gastronomiske udfoldelser.

Det gav mulighed for at lade denne person udfolde sig med noget andet end lige netop opklaringsarbejdet.

Vi skriver stadig ud fra denne hjemmelavede 4P-model, og skønt den er udviklet til kriminalromaner eller thrillere, virker den glimrende til de fleste andre genrer.

For hvad er en bog uden hverken plot eller persongalleri?