Har man været på krimimessen i fængslet i Horsens er man formentlig også stødt på navnet Carl August Lorentzen.
Hård barndom førte til kriminalitet
Carl August Lorentzen blev født i 1896 på Frederiksberg som den anden i en børneflok på fire.
Faderen arbejdede som smed på Burmeister og Wain, men han havde let til druk og mistede sit job. Problemerne tårnede sig op for familien, der efter en skilsmisse blev spredt for alle vinde.
Carl August blev hos faderen i kort tid, men denne kunne ikke tage vare på ham, så sønnen begyndte at rapse. Han stjal fuglefoder fra ældre damer og æbler i Kongens Have. Det skete for at overleve, da faderen lod ham gå for lud og koldt vand.
Carl August blev indskrevet på børnehjemmet Godthåb, og herefter fulgte et liv, hvor han røg ind og ud af institutioner.
Hans første dom var 60 dages tugthus, fordi han sammen med to kumpaner pressede penge af en tjener fra en restaurant i Tivoli.
Pengeskabstyv
Hans karriere som indbruds- og pengeskabstyv var farverig.
Et pengeskabsfirma havde pralet med, at det havde fremstillet et indbrudssikret pengeskab.
Det ansporede Carl August, der brød ind i skabet og efterlod en seddel, hvorpå der stod: Han ku’!
Han lod en større sum urørt i skabet, og eftertiden kendte Lorentzen som en gentlemantyv, der aldrig brugte våben.
Til gengæld blev han altid fanget efter forbrydelserne, om det nu var pengeafpresning, pengeskabstyverier eller gemene indbrud.
Spektakulær flugt fra Horsens Statsfængsel
I Horsens Statsfængsel var han en velanset, høflig og intelligent fange.
Carl August Lorentzen blev kendt for sin spektakulære flugt juleaften 1949, hvor han efter måneders pertentligt arbejde havde gravet sig ud i friheden.
Bag reolen i cellen havde Carl August Lorentzen brudt et hul i muren og med primitive redskaber gravet en tunnel, der førte ned under fængselsgården og over til fængselsinspektørens kartoffelkælder, hvorfra han gik direkte ud i det fri.
Flugten fandt sted natten til den 23. december 1949.
Hvor der er en vilje, er der også en vej, skrev han på en seddel ved indgangen til tunnelen.
Kortvarig flugt
Carl August Lorentzen havde brugt 11 måneder på at grave en smal tunnel, der skulle være hans vej ud i friheden. Møjsommeligt havde han hver nat gravet sig frem, millimeter for millimeter i en klaustrofobisk tunnel, der skred sammen to gange.
Det enorme arbejde til trods nåede han blot at være ude i få dage.
Han blev overmandet en sen nattetime i Ølsted, hvor han havde tilbragt flere nætter og forsynet sig i spisekammeret. Snart sad han atter i Horsens Statsfængsel.
Han elskede berømmelsen og kom senere på plakaten i et cirkus som udbryderkonge, men han døde af en hjertelammelse 1. juni 1958 i Horsens Statsfængsel.
Af hele sit voksne liv havde han blot tilbragt fem år i frihed.